En kostskole er en skole, hvor eleverne bor, fordi de ikke kan bo derhjemme og passe deres skolegang – f.eks. på grund af forældrenes situation, personlige eller måske faglige vanskeligheder på den nuværende skole.
På en kostskole kombinerer vi skole og fritid, og skaber sammenhæng i elevens tilværelse. På en kostskole kan børn og unge derfor få en frisk start, og møde nye venner. Vi sørger for, at eleverne kommer i skole hver dag, at eleverne får den undervisning, de har brug for, og at de deltager i et aktivt og socialt fritidsliv med andre børn og unge.