På Esrum Kost- og Friskole, kommer eleverne før metoderne, for det er altid eleverne det handler om!
Derfor lader vi os inspirere af rigtigt mange teoretiske tilgange og metoder, og begrænser os ikke kun til at gøre brug af én bestemt retning. Det skyldes naturligvis, at vi har den overbevisning, at metoden altid skal tilpasses det individuelle barn og ikke omvendt; der er ikke noget ”One size fits all”, når det kommer til mennesker, så vigtigst for os er det at møde barnet/den unge med lydhørhed, forståelse, medfølelse og empati, uanset hvilken tilgang og metode der anvendes.
Esrum Kost- og Friskoles struktur og pædagogiske metoder er bygget op omkring en helhedsorienteret tilgang, hvor vi adresserer alle vinkler rundt om den enkelte elev; lige fra faglige og sociale problemstillinger, over familieforhold og baggrund, sundhedsforhold, udvikling og adfærd samt fritidsforhold, venskaber og generel interaktion med andre. Vi arbejder ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang, hvor målet er at skabe de bedste rammer for elevernes videre vej ud i livet.
Når vi siger ressourceorienteret tilgang, så mener vi en tilgang til problemløsning og udvikling, hvor fokus ligger på at identificere og udnytte de ressourcer, der er tilgængelige hos eleven for at opnå et ønsket resultat. I stedet for at fokusere på problemer, mangler og begrænsninger, søger en ressourceorienteret tilgang at identificere og opbygge på de ressourcer, der allerede er til stede hos eleven.
En ressourceorienteret tilgang indebærer også en positiv og styrkefokuseret tilgang til problemløsning. I stedet for at forsøge at eliminere eller minimere problemer, fokuserer man på at opbygge og styrke de eksisterende ressourcer for at opnå positive og bæredygtige resultater.
MI eller motivational interviewing/motiverende samtale er gennemgående i al vores arbejde. Den motiverende tilgang fokuserer på at styrke elevens indre motivation og tro på egne evner, og spiller derfor fint sammen med vores øvrige anvendte metoder. Motivationsarbejdet handler om at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor eleven føler sig accepteret og respekteret uden fordømmelse.
Dernæst handler det om, gennem spørgsmål og en lyttende og anerkendende tilgang at assistere eleven i at udforske sine tanker, følelser og værdier i forhold til det ønskede mål eller handling. På den måde identificerer og anerkender vi tidligere succeser og styrker hos eleven, hvilket bidrager til at opbygge selvtillid og øge troen på egne evner.
Det er vigtigt at fremhæve, at en motiverende samtale ikke handler om at overtale eller overbevise eleverne om at gøre noget, men derimod om at hjælpe dem med at opdage deres egen indre motivation og tage ansvar for deres egne handlinger.
På Esrum Kost- og Friskole har vi også flere års erfaring i at anvende den systemisk narrative tilgang. Den systemiske narrative tilgang er baseret på ideen om, at mennesker skaber deres virkelighed gennem fortællinger. Denne tilgang søger at undersøge de forskellige fortællinger, en person har om sig selv og deres verden, og hvordan disse fortællinger påvirker deres opfattelse af sig selv og deres handlinger.
En af de vigtigste kendetegn ved den systemiske narrative tilgang er fokus på kontekst og interaktion. Den systemiske narrative tilgang ser på individuelle fortællinger som en del af en større social og kulturel kontekst. Den ser også på interaktionen mellem mennesker og hvordan disse interaktioner påvirker og former fortællingerne.
Et andet vigtigt kendetegn ved den systemiske narrative tilgang er, at den er ikke-dominerende og respektfuld overfor elevernes individuelle fortællinger. Den sætter elevernes fortællinger og oplevelser i centrum og anerkender deres ekspertise om deres eget liv. Det er vores rolle og ansvar, at hjælpe eleverne med at udforske alternative fortællinger og perspektiver, der måske i længden er mere hensigtsmæssige end deres nuværende. Den fokuserer på at finde de fortællinger og handlemønstre, der virker bedst for den enkelte elev og hjælper eleven med at skabe alternative fortællinger, der kan føre til positive forandringer. Som led i denne proces får eleverne hjælp til at identificere ressourcer, styrker og tidligere succeser, de kan bruge til at bygge nye fortællinger og opnå ønskede mål.
På Esrum Kost- og Friskole har vi ikke mindst stort fokus på en kontinuerlig og systematisk dokumentation omkring elevernes udvikling, udfordringer og styrker. Vi udarbejder skoleudtalelser, og på kostafdelingen skriver vi status til hjemkommunerne 2 gange om året, med udgangspunkt i den daglige dokumentation. Ledelsen gennemgår jævnligt den daglige dokumentation, for at sikre kontinuiteten i vores indsats, samt sikre at der er en rød tråd mellem de faglige målsætninger, de pædagogiske målsætninger og de opnåede resultater.
Det er væsentligt for os at understrege, at al tilgang altid er med den individuelle elev i centrum; på den baggrund tillader vi os at anlægge en eklektisk tilgang, hvilket betyder at vi vælger og kombinerer forskellige teorier og metoder alt efter hvad der passer bedst til den enkelte elev og dennes behov. På den måde oplever vi, at vi opnår de bedste resultater med eleverne.
I forhold til konflikthåndtering, er Esrum Kost- og Friskoles medarbejdere rundet af tilgangen Low Arousal og har i 2023 samarbejdet med psykolog Sune Bjørn Larsen ved Raison, gennemgået et års udviklingsarbejde, netop med udgangspunkt i Low Arousal.
Low Arousal er et begreb inden for konflikthåndtering, der henviser til en tilstand af ro, kontrol og omtanke i en konfliktsituation. Det indebærer at opretholde et lavt niveau af fysisk, følelsesmæssig og kognitiv aktivering for at undgå eskalering af konflikten. Når man befinder sig i en konfliktsituation, kan det være naturligt at reagere med høj arousal, hvor man oplever øget puls, anspændthed og følelsesmæssig opstemthed. Denne høje arousal kan dog forværre konflikten og gøre det sværere at kommunikere og finde en løsning.
Derfor kan det være hensigtsmæssigt at stræbe efter en tilstand af lav arousal, hvor man bevarer roen og forsøger at sænke sin egen og den anden parts aktivitetsniveau. Det kan indebære at tage dybe vejrtrækninger, have en afslappet kropsholdning og tale i en rolig tone. Ved at undgå provokation og holde sig åben for dialog kan man øge chancerne for at finde en fredelig løsning på konflikten.
Low Arousal er især anvendeligt i konfliktløsningssituationer, hvor der er behov for samarbejde og fælles beslutningstagning. Det hjælper med at skabe et positivt klima, hvor parterne kan udtrykke deres synspunkter og lytte til hinanden uden at blive overvældet af følelser og reaktivitet. Det er dog vigtigt at bemærke, at low arousal ikke nødvendigvis betyder, at man ignorerer eller undertrykker sine følelser. Det handler om at være bevidst om sine følelser og reaktioner og finde sunde måder at håndtere dem på, så de ikke forværrer konflikten.
Social færdighedstræning er en pædagogisk metode til udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder. Det overordnede mål med metoden er at bedre elevernes forståelse af mellemmenneskelige signaler samt træne deres sociale handlekompetence.
Med andre ord er social færdighedstræning en træning i at mestre sociale situationer. Det er en målrettet, systematisk og pædagogisk metode til at udvikle, vedligeholde, forbedre og generalisere elevernes sociale færdigheder, så de i højere grad bliver i stand til at træffe velbegrundede og velovervejede beslutninger, og kan håndtere situationer og udfordringer på en hensigtsmæssig facon.
Fra 2022-2023 samarbejdede Esrum Kost- og Friskole sammen med Sune Bjørn Larsen fra Raison omkring et udviklingsarbejde med Low Arousal, systemisk og narrativ teori samt udforskning af egen praksis på Esrum Kost- og Friskole. Dette arbejde gjorde det tydeligt, at pædagogisk og didaktisk arbejde oftest handler om at være i problemerne sammen med børnene og kollegaer i stedet for at få problemer til at forsvinde. På den måde handler det også om at udholde, at de fleste problemer ikke har simple løsninger, og at det er kernen i pædagogisk arbejde.
Her finder du linket til den bog, der er udkommet april 2024 på baggrund af dette samarbejde.
https://esrumkostskole.dk/wp-content/uploads/2024/04/esrum-laeringsbog-master-22324.pdf