Ny afdelingsleder på skolen pr 1/4/2025
Med bestyrelsesleder Mia Hesselberg Thomsen i spidsen, er det et enigt ansættelsesudvalg, der med stor glæde kan byde vores dygtige kollega David velkommen i en ny og vigtig rolle som afdelingsleder på skoledelen fra den 1. april.
David har gennem de seneste år spillet en central rolle som lærer, hvor han med sin relationskompetence og sin evne til at skabe motiverende læringsmiljøer har gjort en mærkbar forskel for vores elever. Han har et særligt talent for at spotte potentialer og styrke fagligheden hos den enkelte, samtidig med at han skaber en tryg og inspirerende ramme for læring. Hans erfaring med at udvikle inkluderende undervisningsmiljøer gør ham til det helt rette valg til at styrke og forme skolens fremtid.
Som afdelingsleder vil David fortsat have et tæt samarbejde med både elever, forældre og kollegaer, og han vil arbejde målrettet med at styrke læringsmiljøet, skabe sammenhæng og sikre de bedste forudsætninger for, at alle trives og udvikler sig. Med sin erfaring, sit skarpe blik for styrker og sin passion for læring bliver han en væsentlig drivkraft i den udviklingsproces, skolen befinder sig i nu, og frem gennem de kommende år.
For at sikre stabilitet i undervisningen og et trygt skoleforløb for eleverne vil David først indtræde fuldgyldigt i sin nye rolle pr. 1. juli.
Indtil da vil han fortsat være underviser for gruppe 4 og 5 og føre dem sikkert frem mod deres afgangsprøve. Overgangen til hans nye funktion bliver dermed glidende, så vi både sikrer kontinuitet for eleverne og giver tid til, at han kan træde ind i sin ledelsesrolle på en naturlig måde.
Personligt ser jeg frem til at fortsætte samarbejdet med David i denne nye kapacitet og er jeg er sikker på, at hans faglighed, engagement og stærke menneskelige forståelse vil bidrage markant til skolens udvikling.
Bedste hilsner
Anette Rix, forstander.