fbpx

Lovpligtig Information

Her finder du de lovpligtige krav, der gælder, når det handler om den information, som friskoler skal lægge på hjemmesiden. Børne- og Undervisningsministeriet har lavet en vejledning, som vi følger.

Lovpligtige krav

Her finder du de lovpligtige krav, der gælder, når det handler om den information, som friskoler skal lægge på hjemmesiden. Børne- og Undervisningsministeriet har lavet en vejledning, som vi følger.

Man taler om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne. Loven indeholder den generelle regulering af krav til oplysninger, som vi skal offentliggøre på vores hjemmeside. Vi har naturligvis lyst til at fortælle mere om vores skole, vores undervisning, vores kostafdeling og vores fællesskab og det kan du læse om på hjemmesiden. Punktet ”info” har til formål at samle de informationer, som loven anviser.

Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/810

Børne- og Undervisningsministeriets hjemmesidevejledning for frie grundskoler:

https://www.uvm.dk/institutioner-og-drift/bestyrelse-og-ledelse/institutionens-hjemmeside/frie-grundskoler-tjekliste/frie-grundskoler-hjemmesidevejledning

Vedtægter:

Skolens vedtægter

  • Dato for offentliggørelse af vedtægten: november 2017
  • Dato for, hvornår bestyrelsen eller bestyrelsen og generalforsamlingen i forening har vedtaget vedtægterne: november 2017
  • Dato for Børne- og Undervisningsministeriets oprindelige godkendelse af vedtægten ved skolens oprettelse: Skolen er i januar 1988 anmeldt til Undervisningsministeriet under navnet Skolen i Langerød og godkendt i Undervisningsministeriet under navnet Esrom Friskole den 13. april 1988.

Vedtægterne:

Værdigrundlaget:

Vi har i skoleåret 2020.21 igen arbejdet med skolens værdigrundlag. Vi har på pædagogiske dage og personalemøder fået drøftet og genfortolket vores værdigrundlag som lyder:

Alt hvad vi gør, har til formål at give vores elever tryghed og omsorg, så de får en grunduddannelse og har mod på at kaste sig ud i ungdomslivet med færdigheder og kompetencer til både at mestre en ungdomsuddannelse og et ungdomsliv.

Med tryghed mener vi:

At vores elever mærker, at vi beskytter dem og tager os kærligt af dem.

Med omsorg mener vi:

At vores elever føler, at vi kærer om dem og vil sørge for dem.

Med mod mener vi:

At vores elever opretholder humør, vilje og en positiv indstilling.

Tankerne bag værdigrundlaget bygger primært på fire teorier og metoder. De fire gennemgående metoder kan forkortes ud fra deres forbogstaver og danner deraf ordet SANZ.

  • Systemisk tænkning (S)

Vi mener, at menneskelige relationer og problemer skal forstås og behandles systemisk. Det vil sige, at de ikke kan føres tilbage til det enkelte individ, men opstår og holdes ved lige i sociale samspil og derfor også må behandles gennem inddragelse af disse samspil, f.eks. familien, skolen eller samfundet. I vores sammenhæng betyder det dels, at der kan være familiære eller personlighedsmæssige problemstillinger tilknyttet den enkelte elev, som vi må forholde os til i fællesskabet, men også at vi må se den enkelte elev og dennes udfordringer i gruppen, på skolen og i samfundet for at gøre eleven hel og samfundsduelig.

  • Anerkendende og relationel koordinering i sociale konstruktioner (A)

Vi mener, at vi voksne har ansvaret for – både i det støttende arbejde og i undervisningen – at skabe et miljø med fokus på enighed, omsorg, ærlighed, tryghed og læring for at sikre den bedst mulige udvikling og trivsel for eleverne. Denne tilgang præger både relationer mellem voksne og elever og de professionelle imellem. Alle kommer med deres sociale kapital eller ballast og bliver en del af fællesskabets indbyrdes relationer, pædagogisk og læringsmæssigt.

Anerkendende og relationel koordinering i vores daglige arbejde understøtter således den sociale kapital i den enkelte, og relationerne skal til stadighed koordineres i en anerkendende kontekst for at løse kerneopgaven – nemlig uddannelse og dannelse. Det er således ikke nok, at vi voksne er dygtige til vores fag, hvis samarbejde og koordinering af opgaver i forhold til eleven og systemet omkring eleven ikke følges op både tværfagligt og kollegialt.

Der er mange faktorer, man kan sætte fokus på for at styrke den anerkendende og relationelle koordinering, for dermed at understøtte og øge den sociale kapital og herigennem udvikle gode resultater både i fællesskabet og for den enkelte.
Vi arbejder fokuseret på:

at skabe et fælles sprog og en fælles viden

at skabe fælles mål

at skabe gensidig respekt

at skabe udvikling

  • Narrativ teori og praksis (N)

Vi mennesker lever og ånder fortællinger – således også vores elever. Deres identiteter skabes gennem påvirkning fra samfundets, kulturens, skolens, familiens og den unges egen dominerende fortælling(er). Nogle gange er disse fortællinger uhensigtsmæssige for, at elevens liv udvikler sig alderssvarende. De kan medvirke til at skabe et stigmatiserende eller ensidigt syn på eleven eller på indbyrdes relationer mellem eleven og andre mennesker. Den narrative (fortællende) tilgang introducerer alternative fortællinger eller udvider de oprindelige med nye fortællinger, der bibringer andre synsvinkler og perspektiver på samspilsrelationerne mellem os som skole, vores elever, deres familier om det omgivende samfund. Derfor mener vi, at forandringerne må ske i tråd med denne tilgang.

  • Zonen for nærmeste udvikling (Z)

Vi arbejder på, at vi i vores læringssyn møder den enkelte elev dér, hvor eleven er rent fagligt eller personligt. Det handler om at blive klog på elevens faglige niveau eller personlige udfordringer i forhold til muligheder og potentialer og derfra udvikle og åbne døre til de næste niveauer. Zonen for den nærmeste udvikling er det område, hvor eleven sammen med en voksen lærer eller pædagog kan klare opgaver, som han/hun endnu ikke selv kan klare, men i morgen kan på egen hånd.

Zonen for nærmeste udvikling handler også om stilladsering, som er balancegangen mellem det, eleven selv lærer, og det eleven lærer med assistance fra mennesker i dets omverdenen. Stilladsering er den begrebsdannelse og læring, der sker i dette spændingsfelt mellem underviser og elev eller voksen og barn i pædagogiske sammenhænge – altså det støttende stillads, eleven får bygget op i forhold til konkrete problemstillinger og løsninger.

Certificeret tilsynsførende:

Forældrene på en fri grundskole vælger en eller flere tilsynsførende til at føre tilsyn med undervisningens kvalitet. De tilsynsførende vurderer, om undervisningen og elevernes faglige niveau kan stå mål med folkeskolen.

Esrum Kost- & Friskole har en forældrevalgt tilsynsførende, der hedder:

Den forældrevalgte tilsynsførende er certificeret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at føre tilsyn med frie grundskoler.

 

Tilsynserklæringer:

Tilsynsrapport 2020-21 - klik for at se rapporten

Tilsynsrapport 2019-20 - klik for at se rapporten

Uddrag fra tilsynets sammenfatning 2020
”Jeg har ved årets besøg på Esrum Kostskole fået et bedre og bedre indtryk af skolen. Jeg oplever lige fra man træder ind ad "hoveddøren" en skole med en venlig og imødekommende atmosfære. Personalet - herunder også ledelse og sekretær - er i gang og interagerer hele tiden med eleverne på en åben og tillidsfuld måde - og også med en præcis og konsekvent væremåde. Konflikter bliver løst og taget op, men også indimellem "overset" i respekt for den enkelte elevs særlige situation. Der er god kemi mellem voksne og elever, og begge parter har en både skarp og humørfyldt tilgang til hinanden. Lærerne virker engagerede og undervisningsplanerne, der kan studeres på skolens hjemmeside, udstråler kompetence og faglig viden.”

Tilsynsrapport 2018-19 - klik for at se rapporten

Tilsynsrapport 2017-18 - klik for at se rapporten

Resultaterne af evaluering og opfølgningsplan

På Esrum Kost- & Friskole evaluerer vi skolens samlede undervisning efter en model, der sikrer, at vi kan bruge evalueringens resultater til fremadrettede initiativer. En evaluering af skolens samlede undervisning skal være med til at tydeliggøre og sikre, at undervisningen i de enkelte fag og fagområder udgør den ønskede sammenhæng for eleverne på de enkelte klasse- eller alderstrin og for udviklingen i fagenes indhold frem mod opfyldelse af undervisningspligten.

Skolens samlede undervisning er hos os mere end blot fagene på elevernes skema. Det er også vores traditioner, vores elevråd, vores spisesituationer, vores ture, vores pauser og så videre – alt det beskrives på hjemmesiden og i vores EKF-plan.

Evalueringen af den samlede undervisning foregår på forskellige møder. Skolens evalueringsform opfattes som et tandhjulssystem, hvor et hjuls cirkulære bevægelser, er afhængigt af andre hjuls bevægelser – hjulene griber ind i hinanden og danner en udveksling. Det betyder, at et mødes evaluering, aftaler og resultater bringer resultater med videre til et andet møde, som bringer resultater og input til et andet møde og så fremdeles.

En gang om ugen holder lærerne interne møder, hvor de taler om og evaluerer elever og undervisning.

Hver tirsdag holder lærerne møder med ledelsen og her drøftes, igangsættes initiativer og efterfølgende bliver dette evalueret på et fremtidigt tirsdagsmøde. Evalueringer fører til opfølgningsplaner.

Ledelsen holder ugentlige møder, hvor drøftelser, evalueringer fra lærermøder drøftes og mulige ændringer besluttes, diskuteres mm. Hertil planlægges også en opfølgning på eventuelle initiativer.

Ledelsen holder månedlige strategimøder, hvor der kan være temaer, der har indflydelse på skolens samlede undervisning og som videregives til lærerne på tirsdagsmøderne.

Skolebestyrelsen holder også møder, hvor bestyrelsen præsenteres for skolens initiativer i forhold til undervisningen.  Skolebestyrelsen bringer også ideer til skolen, der kan have indflydelse på skolens samlede undervisning.

Hvert skoleår begynder med en evaluering og opfølgningsplan over de emner, der skal evalueres på tirsdagsmøderne.

I skoleåret 21.22 er der følgende initiativer, der relaterer sig til undervisningen, som bliver evalueret på et tirsdagsmøde.

Nøgletal

Få et overblik over centrale tal om Esrum Kost- & Friskole. Her vises Børne- og Undervisningsministeriets statistik om Esrum Kost- & Friskole – herunder karakter og elevernes overgangsfrekvens til anden uddannelse

 

Slutmål, delmål og undervisningsplaner

Esrum Kost- & Friskole følger Fælles Mål og de dertilhørende læseplaner. Det betyder, at Esrum Kost- & Friskoles slutmål er anført i Fælles Mål og at det er disse slutmål, vi arbejder med for hver enkelt elev.

Fagformålet og de underliggende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder er den overordnede ramme for lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og overvejelser vedrørende valg af undervisningens indhold.

Læseplanerne beskriver grundlaget for undervisningen i faget. Læseplanen fortolker forholdet mellem folkeskolens formål, lovens centrale bestemmelser om undervisningens tilrettelæggelse og de fagspecifikke bestemmelser i Fælles Mål. Læseplanerne sætter retningen for progressionen i faget. Retningen er ikke entydig. Progressionen foregår med udgangspunkt i elevernes kunnen.  Læseplanen sætter ikke tempoet for progressionen hos den enkelte elev. Læseplanerne udfolder de bindende kompetencemål.

Der foreligger ingen præcise forskrifter for, hvordan en undervisning, der baserer sig på dette helt nøjagtig, ser ud. Esrum Kost- & Friskole abonnerer i år på CLIO, da lærerne vurderer, at flere af undervisningsaktiviteterne i dette materiale ser ud til at passe godt til vores elevgruppe.

Skolens årsplaner er vejledende og planlagt ud fra den præmis, at der er ret til ændringer i lærernes årsplan. Med ”ret til ændringer” mener vi, at aktiviteter og indhold i undervisningen sagtens kan ændre sig mange gange i løbet af året. Imidlertid ændrer slutmålene sig ikke og når lærerne foretager ændringer af et undervisningsforløb eller en aktivitet, så er det stadig fagets formål, fagets kompetenceområder og de underliggende kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder, som der er udgangspunktet for ændringer. Når læreren laver en årsplan, så kalder vi det den langsigtede tilrettelæggelse.

Esrum Kost- & Friskole benytter sig af Clio-online og benytter sig af den årsplans skabelon, der er i Clio systemet.

Esrum Kost- & Friskole fører eleverne op til folkeskolens prøver. Skolen har fravalgt at føre eleverne op til eksamen i faget kristendomskundskab. Faget er igen kommet på elevernes skema pr. august 2021. Vi vil derfor fra skoleåret 2022.23 igen føre eleverne op til dette fag. Vi kalder faget religion.

Esrum Kost og Friskole er i gang med at lave en sammenhængende plan for hele skolen. Vi kalder den for EKF-planen. Målet med denne er at få skriftliggjort alt det, vi laver, for på den måde at kunne tydeliggøre over for omverdenen, hvorfor vi er en skoleform, som er værd at værne omkring.

Esrum Kost- & Friskole bruger folkeskolens vejledende timetal og minimums timetal som markør for elevernes skemaer. Dog har skolen få elever i klasserne og dette giver mulighed for en intens undervisning, hvorfor at det ikke er for alle timer, at skolen følger vejledende timetal.

Friskoler er omfattet af reglerne i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø og skal derfor udarbejde en undervisningsmiljøvurdering.

UMV 2021

 Undervisningsmiljøvurdering 2021.
 Rundgangsskema.

Se arbejdspladsvurdering 2015 – 2016 for Esrum Kost- & Friskole.

Se arbejdspladsvurdering 2018 – 2019 for Esrum Kost- & Friskole.

Se årsplaner for skoleåret 2019/2020.

Se Antimobbehandlingsplan.

Se Beredskabsplaner.

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø – trivsel og antimobbeplaner

Som friskole er vi forpligtet på at skabe et godt undervisningsmiljø. Det er noget, der optager os som skole, og vi drøfter ofte, hvordan vi tilrettelægger en god skoledag for eleverne, så de både oplever, at lære noget og samtidig trives med sig selv og med hinanden. Lovgivningsmæssigt er vi som friskole forpligtet af den lov, der omhandler elevers undervisningsmiljø. Denne lov kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/316

På Esrum Kost- & Friskole har vi altid et vågent øje på trivsel og forsøger at skabe et miljø med accept og rummelighed i forhold til de vanskeligheder, de enkelte elever kommer med. Vi tror på at et stærkt fællesskab i grupperne og grupperne imellem, styrker trivslen for eleverne. Som friskole har vi i et værdigrundlag og en egen overbevisning, som er skolens omdrejningspunkt i skolens hverdag. Skolens mål er at give eleverne en positiv oplevelse af livet i grundskolen og vende eventuelle udfordringer og nederlag til succes, selvindsigt og forståelse. Vi styrker elevernes selvværd og selvtillid ved at opbygge en større faglighed og sociale kompetencer i et nærværende og trygt miljø.

Det betyder konkret, at skolen arbejder med at styrke eleverne og gruppernes fællesskab i form af

  • To årlige lejrskoler, fælles spisning, natløb, gallafest, julefest, musikarrangementer, ture ud af huset, projektuger, elevrådsarbejde.
  • Daglig undervisning, der foregår i små grupper med flere lærere
  • Udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering

Det betyder, at skolens lærere i den daglige undervisning er opmærksomme på at styrke fællesskabet i grupperne, dette gøres ved at holde vedvarende fokus på:

  • Sproget blandt eleverne
  • De digitale medier og sproget der bruges i disse sammenhænge
  • Klasseledelse
  • Tillid til de voksne og eleverne imellem

I arbejdet med elevernes trivsel har skolen organiseret en mødestruktur blandt lærerne, der tilgodeser arbejdet med elevernes trivsel. Det betyder konkret, at skolens personale har daglige morgenmøder, ugentlige lærermøder, teammøder og pædagogiske dage, der bl.a. handler om arbejdet med trivslen blandt eleverne. Der er også et tæt samarbejde med personalet omkring de elever, der er kostskolelever.
Hvis en elev udtrykker mistrivsel, reagerer vi som skole hurtigt. Hurtig handling betyder for os konkret, at vi går i gang med at løse problemerne; gerne samme dag, vi bliver gjort opmærksomme på problemerne.

Vi løser problemerne ved at:

  • Afdække problemet, herunder omfang, situationer og mønstre
  • Involvere de lærere, der er tættest omkring eleverne
  • Informere forældre og elever om de foranstaltninger skolen iværksætter. Det kan både være her og nu foranstaltninger men også tiltag der er længerevarende.
  • Iværksætte plan for opfølgning, det vil sige at vurdere om de konkrete tiltag virker efter hensigten

Som skole noterer vi handlingsforløbet, overvejelser og sagens gang, samt de aftaler vi indgår med forældre, elev, pædagoger og lærere. Det giver alle mulighed for at gennemlæse forløbet og bevare overblikket over eventuelle aftaler.

Handlingsplan i tilfælde af mobning Desværre kan det ske, at en elev bliver mobbet. Hvis skolen bliver gjort opmærksom på en mobbesituation, så benytter skolen en handlingsplan, som er en model udarbejdet af DCUM, som står for Dansk Center for Undervisningsmiljø. DCUM er et uafhængigt, statsligt videncenter, der arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på uddannelsessteder. Siden 2017 har DCUM huset Den Nationale Klageinstans mod Mobning, som er øverste ankeinstans for mobbesager i Danmark.

Hvis en elev eller forældremyndigheden klager, så skal skolebestyrelsen førstebehandle klagen. Behandlingen af klagen vil føre til en afgørelse om medhold, delvist medhold eller ikke medhold. Afgørelsen skal sendes til den, som har klaget. Hvis klageren er tilfreds med resultatet, forsætter arbejdet på skolen.

Hvis ikke der er tilfredshed, så skal sagen med alt relevant bilag sendes til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.

Her er de værktøjer vi bruger:

https://dcum.dk/grundskole/klageinstans-mod-mobning-grundskole